GRO SELV blev etableret af CONCITO i 2016, og er et åbent projektfællesskab, der giver unge en platform for grøn handlekraft. Her eksperimenteres der med at gøre bæredygtighed mere virkeligt og praktisk gennem workshops og events i alt lige fra upcycling og klimavenlig mad, til sæsonbaserede oplevelser samt praktiske projekter. De frivillige GRO SELV’ere er “grønne igangsættere”, som er dem der finder på, arrangerer, faciliterer, møder op og får det hele til at ske. GRO SELV afholder workshops i hele landet i samarbejde med højskoler, kommuner, biblioteker, iværksættere, kulturskabere, håndværkere, designere m.fl. og igangsætter fællesskaber, som forankres i både større og mindre byer.

Deltag og bliv inspireret af GRO SELVs aktiviteter på GROSELV.dk, Instagram og Facebook og hold dig opdateret på kommende projekter og events. Fællesskabet kan spire alle steder – måske også i din by? Kontakt os for at få hjælp til at starte GRO SELV op dér, hvor du er.

GRO SELVGRO SELV Instagram